Overdosering af Bacitracin
Bacitracin er et antibiotikum. Det bruges til at dræbe bakterier, der forårsager infektioner. Små mængder bacitracin opløses i vaselin for at skabe antibiotiske salver.
Overdosering af Bacitracin opstår, når nogen sluger et produkt, der indeholder denne ingrediens, eller bruger mere end den normale eller anbefalede mængde af produktet. Dette kan ske ved et uheld eller med vilje.
Denne artikel er kun til orientering. Brug den IKKE til at behandle eller håndtere en faktisk overdosis. Hvis du eller en person, du er sammen med, har en eksponering, skal du ringe til dit lokale alarmnummer (såsom 911), ellers kan dit lokale giftcenter nås direkte ved at ringe til den nationale gratisgifthjælp for gift (1-800-222-1222) hvor som helst i USA.
Bacitracin kan være giftigt i store mængder.
Bacitracin findes i visse receptfrie antibiotiske salver såsom Neosporin. Det kan også findes i nogle receptpligtige øjensalver.
Lægemidlet kommer også i en form, der kan gives som et skud i en muskel eller gennem en vene. At bruge det på denne måde er den mest almindelige måde for en overdosis at forekomme.
Bacitracin er meget sikkert. At få det i øjnene kan dog forårsage rødme og smerte og kløe.
At spise bacitracin i store mængder kan forårsage mavesmerter og opkastning.
I sjældne tilfælde kan bacitracin forårsage en allergisk reaktion, ofte rødme og kløe i huden. Hvis reaktionen er svær, kan der være problemer med at synke eller trække vejret.
Bacitracin bruges stadig som et kropsdækkende (systemisk) antibiotikum i dele af verden. Hvis det gives ved injektion, kan det forårsage smerter i skudområdet eller hududslæt. Det kan også forårsage kvalme, opkastning og knoglemarv og nyresvigt.
Mennesker, der er følsomme over for neomycin, et andet antibiotikum, der bruges på huden, kan også være følsomme over for bacitracin.
Hvis du har en reaktion på bacitracin, skal du stoppe med at bruge den. Søg straks lægehjælp med henblik på alvorlige reaktioner.
Hvis kemikaliet er på huden eller i øjnene, skal du skylle med masser af vand i mindst 15 minutter.
Giv kemikaliet vand eller mælk med det samme, hvis kemikaliet er slugt. Giv IKKE vand eller mælk, hvis personen kaster op eller har et nedsat niveau af årvågenhed.
Ring til giftkontrolcentret eller dit lokale alarmnummer (f.eks. 911) for at få hjælp.
Har disse oplysninger klar:
- Personens alder, vægt og tilstand
- Produktets navn (såvel som ingredienserne og styrken, hvis kendt)
- Tid det blev slugt
- Mængde slugt
Dit lokale giftkontrolcenter kan nås direkte ved at ringe til den nationale gratisgifthjælp for gift (1-800-222-1222) fra hvor som helst i USA. Denne nationale hotline giver dig mulighed for at tale med eksperter i forgiftning. De giver dig yderligere instruktioner.
Dette er en gratis og fortrolig service. Alle lokale giftkontrolcentre i USA bruger dette nationale nummer. Du skal ringe, hvis du har spørgsmål om forgiftning eller forebyggelse af gift. Det behøver IKKE at være en nødsituation. Du kan ringe af en eller anden grund 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Tag beholderen med dig til hospitalet, hvis det er muligt.
Sundhedsudbyderen måler og overvåger personens vitale tegn, herunder temperatur, puls, vejrtrækningshastighed og blodtryk.
Test, der kan udføres, inkluderer:
- Blod- og urinprøver
- Røntgen af brystet
- EKG (elektrokardiogram eller hjertesporing)
Behandling kan omfatte:
- Aktivt kul
- Åndedrætsstøtte
- Intravenøs væske (gives gennem en vene)
- Afføringsmiddel
- Medicin til behandling af symptomer
- Hud- og øjenvask (kunstvanding), hvis produktet rørte ved disse væv, og de er irriterede eller hævede
Hvis en allergisk reaktion udvikler sig og kontrolleres, er bedring meget sandsynlig. Overlevelse ud over 24 timer er normalt et tegn på, at opsving er sandsynligt.
Overdosering af polysporinsalve
Aronson JK. Bacitracin. I: Aronson JK, red. Meylers bivirkninger af stoffer. 16. udgave Waltham, MA: Elsevier; 2016: 807-808.
Meehan TJ. Tilgang til den forgiftede patient. I: Walls RM, Hockberger RS, Gausche-Hill M, red. Rosen's Emergency Medicine: Concepts and Clinical Practice. 9. udgave Philadelphia, PA: Elsevier; 2018: kap. 139.