Forfatter: Janice Evans
Oprettelsesdato: 4 Juli 2021
Opdateringsdato: 23 Juni 2024
Anonim
Hvornår skal man overveje en ny behandling for allergisk astma - Wellness
Hvornår skal man overveje en ny behandling for allergisk astma - Wellness

Indhold

Hvis du har allergisk astma, vil et hovedfokus i din behandling være at forhindre og behandle dit allergiske respons. Din behandling vil sandsynligvis også omfatte medicin til behandling af astmasymptomer.

Men hvis du stadig oplever hyppige astmasymptomer på trods af at du tager medicin, kan det være tid til at overveje en ændring af din behandlingsplan.

Her er nogle tegn på, at det kan være værd at prøve en ny behandling for bedre at håndtere dine symptomer.

Astmaanfald øges

Hvis dine astmasymptomer forværres eller øges, er det tid til at tale med din læge. Øget hyppighed eller intensitet af symptomer er en klar indikation af, at din nuværende behandlingsplan ikke fungerer godt nok.

En ny behandling kan hjælpe dig med bedre at styre tilstanden. Livsstilsændringer, såsom at undgå allergener, der udløser symptomer, kan også gøre en væsentlig forskel.


Medicin er mindre effektiv

Der er adskillige medikamenter til rådighed til at hjælpe med at behandle og forebygge allergiske astmaflammer. Hvis du bemærker, at dine symptomer bliver værre, selvom du tager dine ordinerede lægemidler, skal du tale med din læge.

Nogle medikamenter adresserer både allergi og astma. Din læge kan foreslå:

  • allergisk skud for at hjælpe med at reducere immunsystemets reaktion på allergener
  • anti-immunglobulin E (IgE) -terapi eller andre biologiske lægemidler, som hjælper med at reducere allergiske reaktioner i kroppen, der fører til et astmaanfald
  • leukotrien-modifikatorer, en anden medicinindstilling, der hjælper med at forhindre allergiske reaktioner, der udløser astmaanfald

Symptomer forstyrrer daglige rutiner

Hvis allergisk astma begynder at forstyrre din daglige rutine, skal du tale med din læge.

Hvis du har svært ved at gå på arbejde, skole, gymnastiksalen eller deltage i andre aktiviteter, du plejede at nyde, skal du finde nye muligheder for at styre din tilstand.


Når astma styres godt med den rigtige behandlingsplan, skal det ikke forstyrre så meget i dit daglige liv.

Du bruger visse lægemidler for ofte

Hvis du har allergisk astma, har du sandsynligvis en hurtigvirkende redningsinhalator, der hjælper med at håndtere astmasymptomer ved det første tegn på et angreb.

Men hvis du har brug for din redningsinhalator mere end to gange om ugen, er det tid til at se din allergolog for at diskutere en ændring i behandlingen, siger American Academy of Allergy, Asthma & Immunology.

Brug af en redningsinhalator, der ofte er et tegn på, at din tilstand skal styres bedre.

Hvis du regelmæssigt tager anden astma- eller allergimedicin, er det bedst at holde sig til den anbefalede dosis og hyppighed. Hvis du finder ud af, at du overskrider den dosis eller hyppighed, skal du tale med din læge om, hvorvidt medicinen fungerer godt nok.

Du har en dårlig reaktion på din medicin

Hver gang du tager medicin, er der altid en lille risiko for bivirkninger. I de fleste tilfælde er bivirkningerne milde. Almindelige bivirkninger ved astmamedicin er:


  • hovedpine
  • nervøsitet
  • hæs hals

Men hvis bivirkningerne bliver mere alvorlige eller får dig til at gå glip af regelmæssige aktiviteter, skal du tale med din læge om at skifte medicin.

Der kan være andre lægemidler, der fungerer bedre for dig med færre eller mindre alvorlige bivirkninger.

Du bemærker nye eller skiftende udløsere

Allergisk astma kan ændre sig over tid. Det er muligt, at du kan udvikle nye allergier, når du bliver ældre.

Hvis du udvikler nye allergier, kan dine udløsere for et allergisk astmaanfald ændre sig. Dette betyder, at du skal være opmærksom på dine allergier og være opmærksom på, hvornår et nyt stof forårsager en reaktion.

Det kan være svært eller endda umuligt at selvdiagnostisere nye allergier. Det er bedst at se en allergolog for at teste, hvad der udløser dine symptomer. Denne type læge har specialiseret sig i allergier og astma.

Derfra kan det være nødvendigt at opdatere din behandlingsplan for bedre at imødegå dine nye allergier.

De fleste mennesker vokser ikke allergisk astma. Ifølge Asthma and Allergy Foundation of America kan nogle mennesker vokse ud af deres astmasymptomer, hvis de var forårsaget af virusinfektioner.

Men hvis allergier får dig til at have følsomme luftveje, er du mindre tilbøjelig til at vokse ud af tilstanden.

Alligevel kan du opleve, at dine symptomer begynder at blive bedre, og du har brug for mindre indgriben over tid. Hvis dette er tilfældet, kan du tale med din læge om potentielt at reducere din medicin.

Søg altid lægehjælp, inden du ændrer din behandlingsplan.

Du bemærker yderligere symptomer

Ved allergisk astma udløser din krops allergiske reaktion på et allergen astmasymptomer. Du kan også opleve yderligere allergisymptomer, såsom:

  • Våde øjne
  • løbende næse
  • hovedpine

Nogle lægemidler adresserer disse typer allergisymptomer.

Hvis allergisymptomer øges i intensitet eller forstyrrer dine daglige aktiviteter, skal du tale med din læge. De kan rådgive dig om behandlinger for bedre at håndtere symptomerne og hjælpe dig med at føle dig bedre.

Takeaway

Allergisk astma kan ændre sig over tid. Det er vigtigt at genkende de allergener, der udløser dine symptomer, og tage skridt til at undgå dem.

Hvis du bemærker, at dine symptomer øges i sværhedsgrad eller hyppighed, skal du tale med din læge om, hvorvidt du kan have gavn af at foretage en ændring af din behandlingsplan.

Når astma håndteres effektivt, er det mindre sandsynligt, at astmasymptomer forstyrrer dit daglige liv.

Interessant

Behandler og hjælper Calamine Lotion med at forhindre acne?

Behandler og hjælper Calamine Lotion med at forhindre acne?

Vi inkluderer produkter, om vi yne er nyttige for vore læere. Hvi du køber via link på denne ide, tjener vi muligvi en mindre proviion. Her er vore proce.Calamine lotion er blevet brugt...
Phenylketonuri (PKU)

Phenylketonuri (PKU)

Hvad er phenylketonuri?Fenylketonuri (PKU) er en jælden genetik tiltand, der får en aminoyre kaldet phenylalanin til at opbygge i kroppen. Aminoyrer er byggetenene i protein. Phenylalanin f...