Hjertesundhedstest
Indhold
- Resumé
- Hjertekateterisering
- CT-scanning af hjertet
- Hjerte-MR
- Røntgen af brystet
- Koronarangiografi
- Ekkokardiografi
- Elektrokardiogram (EKG), (EKG)
- Stresstest
Resumé
Hjertesygdomme er den største dræber i USA. De er også en væsentlig årsag til handicap. Hvis du har en hjertesygdom, er det vigtigt at finde det tidligt, når det er lettere at behandle. Blodprøver og hjertesundhedstest kan hjælpe med at finde hjertesygdomme eller identificere problemer, der kan føre til hjertesygdomme. Der er flere forskellige typer hjertesundhedstest. Din læge vil beslutte, hvilken test eller test du har brug for, baseret på dine symptomer (hvis nogen), risikofaktorer og sygehistorie.
Hjertekateterisering
Hjertekateterisering er en medicinsk procedure, der bruges til at diagnosticere og behandle nogle hjertesygdomme. Til proceduren lægger din læge et kateter (et langt, tyndt, fleksibelt rør) i et blodkar i din arm, lyske eller nakke og trækker det til dit hjerte. Lægen kan bruge kateteret til
- Lav en koronar angiografi. Dette indebærer at lægge en særlig type farvestof i kateteret, så farvestoffet kan strømme gennem din blodbane til dit hjerte. Så tager din læge røntgenbilleder af dit hjerte. Farvestoffet giver din læge mulighed for at se dine koronararterier på røntgenstrålen og kontrollere for koronararteriesygdom (plakopbygning i arterierne).
- Tag prøver af blod og hjertemuskel
- Udfør procedurer som mindre hjerteoperationer eller angioplastik, hvis din læge finder ud af, at du har brug for det
CT-scanning af hjertet
En CT-scanning (computertomografi) er en smertefri billeddannelsestest, der bruger røntgenstråler til at tage detaljerede billeder af dit hjerte og dets blodkar. Computere kan kombinere disse billeder for at skabe en tredimensionel (3D) model af hele hjertet. Denne test kan hjælpe lægerne med at opdage eller evaluere
- Koronararteriesygdom
- Kalkopbygning i kranspulsårerne
- Problemer med aorta
- Problemer med hjertefunktion og ventiler
- Perikardiale sygdomme
Før du har testen, får du en injektion af kontrastfarvestof. Farvestoffet fremhæver dit hjerte og blodkar på billederne. CT-scanneren er en stor tunnellignende maskine. Du ligger stille på et bord, der glider dig ind i scanneren, og scanneren tager billederne i ca. 15 minutter.
Hjerte-MR
Cardiac MRI (magnetisk resonansbilleddannelse) er en smertefri billeddannelsestest, der bruger radiobølger, magneter og en computer til at skabe detaljerede billeder af dit hjerte. Det kan hjælpe din læge med at finde ud af, om du har hjertesygdomme, og hvis ja, hvor alvorlig den er. En hjerte-MR kan også hjælpe din læge med at beslutte den bedste måde at behandle hjerteproblemer såsom
- Koronararteriesygdom
- Hjerteventilproblemer
- Perikarditis
- Hjertetumorer
- Skader fra et hjerteanfald
MR er en stor tunnellignende maskine. Du ligger stille på et bord, der glider dig ind i MR-maskinen. Maskinen laver høje lyde, da den tager billeder af dit hjerte. Det tager normalt 30-90 minutter. Nogle gange før testen kan du få en injektion af kontrastfarvestof. Farvestoffet fremhæver dit hjerte og blodkar på billederne.
Røntgen af brystet
En røntgenstråle fra brystet skaber billeder af organerne og strukturer inde i brystet, såsom dit hjerte, lunger og blodkar. Det kan afsløre tegn på hjertesvigt såvel som lungesygdomme og andre årsager til symptomer, der ikke er relateret til hjertesygdomme.
Koronarangiografi
Koronar angiografi (angiogram) er en procedure, der bruger kontrastfarve og røntgenbilleder til at se på indersiden af dine arterier. Det kan vise, om plak blokerer dine arterier, og hvor alvorlig blokering er. Læger bruger denne procedure til at diagnosticere hjertesygdomme efter brystsmerter, pludselig hjertestop (SCA) eller unormale resultater fra andre hjertetest såsom en EKG eller en stresstest.
Du har normalt en hjertekateterisering for at få farvestoffet ind i dine koronararterier. Så har du specielle røntgenbilleder, mens farvestoffet flyder gennem dine kranspulsårer. Farvestoffet lader din læge studere blodgennemstrømningen gennem dit hjerte og blodkar.
Ekkokardiografi
Ekkokardiografi, eller ekko, er en smertefri test, der bruger lydbølger til at skabe levende billeder af dit hjerte. Billederne viser dit hjertes størrelse og form. De viser også, hvor godt dit hjertes kamre og ventiler fungerer. Læger bruger et ekko til at diagnosticere mange forskellige hjerteproblemer og kontrollere, hvor alvorlige de er.
Til testen anvender en tekniker gel på dit bryst. Gelen hjælper lydbølger med at nå dit hjerte. Teknikeren flytter en transducer (stavlignende enhed) rundt på brystet. Transduceren opretter forbindelse til en computer. Det sender ultralydsbølger ind i brystet, og bølgerne hopper (ekko) tilbage. Computeren omdanner ekko til billeder af dit hjerte.
Elektrokardiogram (EKG), (EKG)
Et elektrokardiogram, også kaldet EKG eller EKG, er en smertefri test, der registrerer og registrerer dit hjertes elektriske aktivitet. Det viser, hvor hurtigt dit hjerte slår, og om dets rytme er stabil eller uregelmæssig.
En EKG kan være en del af en rutineundersøgelse for at screene for hjertesygdomme. Eller du kan få det til at opdage og studere hjerteproblemer såsom hjerteanfald, arytmi og hjertesvigt.
Til testen ligger du stille på et bord, og en sygeplejerske eller tekniker fastgør elektroder (pletter, der har sensorer) til huden på brystet, arme og ben. Ledninger forbinder elektroderne med en maskine, der registrerer dit hjertes elektriske aktivitet.
Stresstest
Stresstest ser på, hvordan dit hjerte fungerer under fysisk stress. Det kan hjælpe med at diagnosticere koronararteriesygdom og kontrollere, hvor alvorlig den er. Det kan også kontrollere for andre problemer, herunder hjerteventilsygdom og hjertesvigt.
Til testen træner du (eller får medicin, hvis du ikke er i stand til at træne) for at få dit hjerte til at arbejde hårdt og slå hurtigt. Mens dette sker, får du en EKG og blodtryksovervågning. Nogle gange kan du også have et ekkokardiogram eller andre billedbehandlingstest, såsom en nuklear scanning. Til nuklear scanning får du en injektion af et sporstof (et radioaktivt stof), der bevæger sig til dit hjerte. Specielle kameraer registrerer energien fra sporeren for at lave billeder af dit hjerte. Du har taget billeder, når du træner, og derefter når du hviler.
NIH: National Heart, Lung and Blood Institute