5 tip til, hvordan du forbedrer dit humør
Indhold
- 1. Sov godt
- 2. Opmærksomhed på mad
- 3. Lav en aktivitet, som du kan lide
- 4. Afslapningsaktiviteter
- 5. Alternative terapier
- Når dårligt humør kan være sygdom
For at forbedre humøret effektivt kan der foretages små ændringer i vaner, såsom afslapningsteknikker, mad og endda fysiske aktiviteter. På denne måde vil hjernen blive stimuleret til at øge koncentrationen af dens humørregulerende hormoner såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og gamma-aminosmørsyre (GABA).
Det er værd at huske, at godt humør er en tilstand, der afhænger af kroppens og sindets velbefindende, men på grund af daglige opgaver kan det påvirkes af dårlige vaner, såsom daglig stress på arbejdspladsen eller derhjemme, sove lidt og ikke have tid til at gøre, hvad du kan lide eller ikke tage tid til at træne, kan føre til hormonel ubalance, hvilket udløser et dårligt humør.
Tjek 5 handlingstip, der kan gøres for at forbedre stemningen:
1. Sov godt
At sove mindst 8 timer om dagen er afgørende for, at hjernen kan hvile fra daglige opgaver og være i stand til at udføre sine kemiske funktioner, som inkluderer produktion af hormoner, der øger følelsen af velvære og hvile og dermed forbedrer det humør.
Under søvn nedsætter kroppen produktionen af cortisol og adrenalin, hvilket hjælper med at reducere stress.
2. Opmærksomhed på mad
Visse fødevarer som bønner, mandler, bananer, laks, nødder og æg kan hjælpe med produktionen af dopamin og serotonin, som er hormonerne for lykke og velvære, ud over at hjælpe med at regulere nervesystemet, forbedre humør og reducere stress og angst. Tjek andre fødevarer, der hjælper med produktionen af serotonin.
I den følgende video taler ernæringsekspert Tatiana Zanin om fødevarer rig på tryptophan, som øger produktionen af hormoner, der er ansvarlige for følelsen af velvære og lykke:
3. Lav en aktivitet, som du kan lide
At tage sig tid til at lave en aktivitet, som du kan lide at læse, lytte til musik, tegne eller cykle, er også en måde at øge niveauet af endorfin, som frigives af hypofysen og hypothalamus og fungerer som en neurotransmitter, hvilket fremmer fornemmelsen af glæde og forbedrer humør.
4. Afslapningsaktiviteter
Afslapningsaktiviteter som meditation og yoga, reducerer niveauet af cortisol, stresshormonet, ud over at hjælpe med at komme i kontakt med dig selv, hvilket ofte giver klare følelser, der ikke bemærkes i løbet af dagen til dagen. Dette gør det lettere at komme tættere på, hvad du gør godt, og at opgive skikke, der kan forårsage tristhed og kvaler. Lær hvordan du praktiserer meditation og dens fordele.
5. Alternative terapier
Holistiske terapier såsom akupunktur, aurikuloterapi, reiki og musikterapi er praksis, der over tid kan forbedre humøret. For at give afslapning og selvkendskab, hjælpe med bedre at håndtere situationer, der tidligere kunne forårsage stress og nedbryde personens energi.
Ud over disse kan aromaterapi udføres i forbindelse med andre daglige aktiviteter, det er en god teknik til at forbedre humøret. Se hvordan det fungerer, og hvordan man laver aromaterapi for at forbedre humøret.
Denne type terapi betragtes normalt som et supplement til kliniske situationer, såsom angst og stress, som f.eks. Kan påvirke humør og føre til vrede. Disse behandlinger bør dog ikke erstatte den behandling, der er angivet af lægen.
Når dårligt humør kan være sygdom
I visse tilfælde når det dårlige humør er sammen med træthed, der ikke passerer og ekstrem irritation, hvilket ikke forbedres med ændring af vaner og praksis med alle de nødvendige ressourcer til det, det anbefales, at der søges en læge, så en sygdom som f.eks. hyperthyroidisme, diabetes, Alzheimers og slagtilfælde kan udelukkes, hvilket kan påvirke humør og føre til episoder af vrede, der forsvinder, når man kontrollerer den underliggende sygdom.
Når dårligt humør er hyppigt, er det ikke forbundet med organiske sygdomme og forbedres ikke med en ændring i livsstil eller behandling, der er angivet af lægen, det kan være nødvendigt, at personen henvises til behandling hos den relevante fagmand, såsom en psykiater eller psykolog, fordi det kan være tegn på mentale ændringer, såsom f.eks. dysthymi. Forstå, hvad dystymi er, og hvordan behandlingen udføres.
Følgende test kan give vejledning, hvis spørgsmålet opstår, om det bare er en rutinemæssig forbigående dårlig stemning, eller hvis det er muligt, at det er en lidelse.
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
- 11
- 12
- 13
- 14
- 15
- 16
- 17
- 18
- 19
- Nej aldrig.
- Ja, men dette er ikke særlig hyppigt.
- Ja, næsten hver uge.
- Nej, når andre er glade, så er jeg også.
- Ja, jeg kommer ofte i dårligt humør.
- Ja, jeg ved ikke, hvordan det er at være i godt humør.
- Nej, jeg kritiserer aldrig nogen.
- Ja, men min kritik er konstruktiv og uundværlig.
- Ja, jeg er meget kritisk, jeg går ikke glip af muligheden for at kritisere, og jeg er meget stolt af det.
- Nej, jeg klager aldrig over noget, og mit liv er en seng af roser.
- Ja, jeg klager, når jeg synes, det er nødvendigt, eller hvis jeg er meget træt.
- Ja, jeg klager normalt over alt og alle næsten dagligt.
- Nej aldrig.
- Ja, jeg ville ofte være et andet sted.
- Ja, jeg er sjældent tilfreds med tingene, og jeg ville gerne gøre noget andet mere interessant.
- Nej, kun når jeg virkelig arbejder hårdt.
- Ja, jeg føler mig ofte træt, selvom jeg ikke har gjort noget hele dagen.
- Ja, jeg føler mig træt hver dag, selv når jeg er på ferie.
- Nej, jeg er ret optimistisk og kan se det gode i tingene.
- Ja, jeg har nogle problemer med at finde det gode i noget dårligt.
- Ja, jeg er pessimistisk, og jeg tror altid, at alt vil gå galt, selvom der er en stor indsats involveret.
- Jeg sover godt og mener, at jeg har en afslappet søvn.
- Jeg kan godt lide at sove, men nogle gange har jeg svært ved at falde i søvn.
- Jeg tror ikke, jeg får nok hvile, nogle gange sover jeg mange timer, nogle gange har jeg problemer med at sove godt.
- Nej, det bekymrer jeg mig aldrig om.
- Ja, jeg tror ofte, at jeg er forkert.
- Ja, jeg tænker næsten altid: Dette er ikke retfærdigt.
- Nej aldrig.
- Ja, jeg føler mig ofte tabt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal beslutte.
- Ja, jeg har ofte svært ved at beslutte mig, og jeg har brug for hjælp fra andre.
- Nej, aldrig fordi jeg nyder at være sammen med familie eller venner.
- Ja, men kun når jeg bliver ked af det.
- Ja, næsten altid fordi det er meget svært for mig at være sammen med andre mennesker.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, jeg bliver næsten altid sur og ked af alt og alle.
- Nej aldrig.
- Ja, nogle gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.
- Nej aldrig.
- Ja mange gange.
- Ja, næsten altid.