Denne kvinde gennemførte sit 60. Ironman Triathlon, mens hun var gravid
Indhold
Da jeg voksede op, var holdsport min jam-fodbold, landhockey og lacrosse. På college svømmede jeg og var så heldig at få et stipendium i Syracuse til at spille fieldhockey. Da jeg blev færdig i 2000, brugte jeg mine eksamenspenge til at købe min første triatloncykel og slog mig selv ud i en fuld Ironman distance triatlon to uger senere, da jeg var 21 år gammel.
Jeg fangede triatlon-fejlen og brugte de næste ni år på at køre racerløb på amatørniveau. Da jeg fyldte 30, blev denne nuttede hobby mit job. Det har været min karriere i de sidste ni år, og jeg har gennemført 60 fulddistance Ironman-triatlon. (Relateret: 12 Triathlon -træningstips, hver nybegynder -triatlet skal vide)
Den 4. marts 2017 kørte jeg Ironman New Zealand uden at vide, at jeg var omkring fire uger gravid på det tidspunkt. Jeg havde flittigt forberedt mig til det løb hele vinteren i håb om at erobre en sejr på seks tørv. Men jeg følte mig ikke som mig selv derude. Det giver mening for mig nu hvorfor jeg var så kvalm, syg og havde opkastninger i løbet af de ni timer på kurset.
Der var en alvorlig mangel på udholdenhed, som jeg ikke kunne fastslå på det tidspunkt, men jeg var taknemmelig for at placere tredje og var over månen senere, da jeg fandt ud af, at vi havde et lille liv på vej. Selvom graviditet forståeligt nok ikke er ideel til mit job som professionel racetriatlet, har det været en drøm for mig at være mor længe.
En tankegang, som jeg overholder som motivation er: Husk, hvad du har lyst til efter. Gravid eller ej, det er det, der hjælper mig med at få energi, genkalibrere og sætte min krop i en bedre rille for dagen. At forblive meget aktiv gennem hele graviditeten har også virkelig hjulpet mig med at klare, hvor forfærdeligt jeg kan have det på dele af denne rejse. Med andre ord føles det fantastisk at bevæge sig mellem sessioner tilbragt i en fosterstilling og vugge min barf taske.
Lige nu træner jeg tre til fem timer om dagen, hvilket giver mig mulighed for at beholde muskelhukommelsen, arbejdsmoralen og atletikken som en atlet, der glæder sig til at komme tilbage til mange løbskurser i 2018. (Relateret: Hvor meget motion skal du lave Mens du var gravid?)
https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fmbkessler55%2Fphotos%2Fa.167589399939463.37574.148799311818474%306th%306th%306%510%306%50%50%30%50%30%30%30%300
Jeg plejede at have lavet næsten fire timers træning kl. 9.00, men nu hvor jeg er gravid, er selv kl. 6 eller 7 en tidlig start. Det eneste, der sker før det, er, at jeg skal ud af sengen for 10. gang for at tisse.
Hvad min træning angår nu, svømmer jeg mellem 6 og 10K om dagen. Vandet har altid været mit sted, når min krop er presset. Jeg cykler også på min CycleOps Hammer -træner fire eller fem gange om ugen og drysser i nogle SoulCycle -klasser med venner for at krydre det lidt.
De første 16-ish uger løb jeg også mellem 40 og 50 miles om ugen. Men til sidst udviklede jeg dette vanvittige pres omkring mit bækkenområde, og det føltes bare forkert. Min læge sagde, at det var en kombination af, at babyen sad rigtig lavt, og lige hvad nogle gravide oplever, når deres livmoder udvider sig. Hver kvinde bærer forskelligt, så jeg blev forsikret om, at selvom trykket ikke ville skade min baby, var det vigtigt at lytte til min krop.
Som følge heraf er min løb betydeligt faldet og bestemt faldet endnu mere i de sidste to måneder. Hvis jeg kan knirke tre til fem nemme miles om dagen med dette ubarmhjertige bækkentryk, er det en sejr! Jeg husker altid, at det ikke er vigtigt at skubbe den slags ting igennem på dette tidspunkt.
Styrketræning er også nøglen. Mine sædvanlige ugentlige sessioner med min styrketræner har været konstante siden starten af graviditeten, og min træner tilpasser sig med mig, når jeg skifter. For eksempel har hun med mine bækkensmerter indarbejdet en masse bækkenstyrkende øvelser i blandingen, hvilket hjælper med løbeturen.
For atleter er det indgroet i os at spise en afbalanceret, sund og næringsrig kost som livsstil. Jeg griber det ikke anderledes an til graviditet. Nu hvor jeg er mere end 6 1/2 måned sammen, finder jeg ud af, at at spise små måltider i løbet af dagen hjælper med at holde mine energiniveauer oppe, mens jeg holder kvalme i skak. (Relateret: Idéen "Spis for to" under graviditeten er faktisk en misforståelse)
Jeg har forstærket appelsinsaften og mousserende vandcocktail til den ekstra folsyre, som OJ leverer, og jeg smider noget magert rødt kød i mindst en gang om ugen for at få det nødvendige jern. Rigelig frugt, græsk yoghurt, mandelsmør på toast, Bungalow Munch granola, Züpa Noma færdige supper og salater med grillet kylling og avocado spiller også en nøglerolle. Derudover, ligesom når jeg er stærkt ved at træne og køre, sørger jeg stadig for at holde balancen og have lidt chokolade, pizza eller en cookie af og til. Variation er konge.
I sport har jeg altid talt om at have en komme til vs. behøver tankegang. Vi SKAL træne. Vi FÅR til at køre i triatlon. Ingen får os til at gøre det. Vi gør det, fordi vi VIL. Vi gør det, fordi det får os til at trives, og vi nyder det virkelig.
I graviditeten er sammenhængen ret ens. Vi drømmer om at få et menneskeliv i slutningen af vores graviditet-men vi kommer til at opleve så meget forbløffende undervejs. Jeg vil indrømme - meget åbent og ærligt - at graviditeten har været en af de mest udfordrende oplevelser i mit liv indtil videre. Det er netop derfor, jeg uden tvivl altid går tilbage og minder mig selv om det komme til vs. skal holdning. Og jeg minder mig selv om, at de mest berigende og vigtigste ting i livet kræver lidt smerte og meget modstandsdygtighed for at komme til det magiske resultat i sidste ende.
Efter at have været sammen med min mand, Aaron, siden vi var 14 år, har jeg drømt om muligheden for at skabe et menneskeliv sammen. Jeg glæder mig meget til at se Aaron og BBK (baby boy Kessler!) Heppe på racerbanerne i 2018 og fremover-det vil være den bedste motivation, jeg nogensinde kunne forestille mig.