Fuldstændig tillid
Indhold
Jeg var en jock i gymnasiet og på 5 fod 7 tommer og 150 pund var jeg tilfreds med min vægt. På college prioriterede mit sociale liv frem for at dyrke sport, og kollegimad var sjældent tilfredsstillende, så mine venner og jeg gik ud og spiste efter kollegiets måltider. Mit tøj blev strammere hver uge, og jeg sprang over sociale arrangementer, som ture til stranden, fordi jeg ikke ville have, at mine venner skulle se mig i en badedragt.
Jeg kunne ikke indrømme, at jeg havde et vægtproblem før dagen for min universitetseksamen. Uger tidligere købte jeg en kjole til at have på til ceremonien, men på den store dag forsøgte jeg at tage den på og var rædselsslagen over at finde ud af, at jeg ikke kunne presse mig ind i den. Efter at have grædt over det, fandt jeg en anden kjole at have på og deltog i arrangementet. Jeg så glad ud på ydersiden, men på indersiden var jeg ked af, at jeg havde ladet min vægt ødelægge min eksamen.
Dagen efter tog jeg ansvar for mit helbred. Jeg vejede 190 pund og nåede min målvægt på 150, min før-højskolevægt. Jeg begyndte at læse bøger om sund kost og lærte det grundlæggende om ernæring. Indtil da havde jeg ingen anelse om, hvad den korrekte portionsstørrelse var, og jeg fandt ud af, at jeg i mange tilfælde var vant til at spise to eller tre gange mere end den foreslåede portionsstørrelse. Først var det svært at tilpasse sig de mindre portioner - jeg købte endda mindre retter for at narre mig selv til at tro, at jeg spiste lige så meget som før. Min krop justerede sig til sidst, og jeg blev vant til at spise mindre. Jeg skar også fedtholdige fødevarer ud som rødt kød og erstattede dem med kylling, mens jeg tilføjede frugt og grøntsager, andre nærende varer, der manglede fra min kost. Jeg tabte mig 1-2 pund om ugen, og inden for fire måneder havde jeg tabt i alt 20 pund.
Da jeg flyttede til en ny by for et job, sluttede jeg mig til et basketballhold for at møde folk. I starten var jeg nervøs, fordi jeg ikke havde spillet siden gymnasiet, men det hele kom tilbage til mig, da jeg kom på banen. Det eneste problem var, at jeg hostede og hvæste under spillet, fordi jeg var ude af form. Men jeg blev ved med at spille og forbedrede min udholdenhed. Jeg sluttede mig også til et fitnesscenter, hvor jeg tog step-aerobic-klasser og begyndte vægttræning.
For at udfordre mig selv, meldte jeg mig til et 5k løb og blev forelsket i racing. For hvert løb, jeg har gennemført, har jeg forbedret min præstation og min kropssikkerhed. Og i processen nåede jeg min målvægt og gennemførte en triathlon. Jeg føler mig som en atlet igen.
Sidste forår vendte jeg tilbage til college for at få min kandidatgrad i sundhedsfremme og wellness management. Jeg vil gerne hjælpe andre med at se fitness som et værktøj til at hjælpe dem med at opnå et lykkeligt liv. Jeg ved, at min næste eksamensdag bliver en glædelig lejlighed.